VIGTIGE REGLER FOR KONSULÆRE SAGER: KONSULÆRE SAGER KRÆVER EN FORUDGÅENDE AFTALE Konsulære sager, inklusive visumansøgninger, udstedelser af visum og familiesammenføringer, behandles KUN, hvis der er lavet en aftale med ambassaden først. Bemærk venligst, at en ansøgning IKKE modtages, hvis aftaletidspunktet ikke overholdes. Der kan anmodes om en aftale på telefon (+963 11) 61909001, mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 9.00 - 10.30, eller via e-mail til damambum.dk. Skriv venligst ”aftale” i emnefeltet og husk følgende oplysninger: fulde navn, fødselsdato, mobiltelefonnummer, ansøgningstype (eks. visum eller familiesammenføring) og andet der måtte være krævet af den konsulære afdeling. ANSØGNINGSSKEMAET SKAL VÆRE HELT UDFYLDT INDEN AFTALEN Ansøgninger modtages IKKE af ambassaden, hvis de nødvendige informationer eller dokumentation mangler. Hvis ansøgningen afvises må ansøgeren på ny kontakte ambassaden pr. telefon eller e-mail for at få en ny aftale. Desuden kan der hentes en liste over de nødvendige dokumenter sammen med ansøgningsskemaet ved indgangen til ambassaden indenfor ambassadens åbningstid. Denne liste er gratis. NUL-TOLERANCE OVERFOR BESTIKKELSE OG KORRUPTION Den Danske Ambassade har en streng nul-tolerance politik overfor bestikkelse og korruption. Med undtagelse af oversættelser af særligt nødvendige dokumenter anbefaler ambassaden på det kraftigste, at man ikke betaler personer uden for ambassaden for ydelser, der er knyttet til udstedelse af visum eller pas. Bemærk venligst at ambassaden ikke anbefaler personer, der oversætter eller forbereder ansøgninger. I tilfælde af klager eller anmeldelse af bedrag send venligst en e-mail på dansk eller engelsk til damambum.dk med navn og telefonnummer.