Se servicemål og de aktuelle ekspeditionstider i forbindelse med visumansøgninger på Danmarks ambassade i Damaskus her >Se aktuelle ventetider hos Udlændingeservice her >VIGTIGE REGLER FOR KONSULÆRE SAGER: KONSULÆRE SAGER KRÆVER EN FORUDGÅENDE AFTALE Konsulære sager, inklusive visumansøgninger, udstedelser af visum og familiesammenføringer, behandles KUN efter forudgående aftale. Bemærk venligst, at en ansøgning IKKE modtages, hvis aftaletidspunktet ikke overholdes. Se ambassadens kontaktinformationer her >Ved henvendelse via e-mail skriv da venligst ”aftale” i emnefeltet og husk følgende oplysninger: fulde navn, fødselsdato, mobiltelefonnummer, ansøgningstype (eks. visum eller familiesammenføring).ANSØGNINGSSKEMAET SKAL VÆRE UDFYLDT INDEN AFTALEN Ansøgninger modtages IKKE af ambassaden, hvis de nødvendige informationer eller dokumentation mangler og ansøgeren må kontakte ambassaden igen for at få en ny aftale. Der kan hentes en liste over de nødvendige dokumenter samt ansøgningsskema ved indgangen til ambassaden inden for ambassadens åbningstid. Denne liste er gratis. NUL-TOLERANCE OVER FOR BESTIKKELSE OG KORRUPTION Den Danske Ambassade har en streng nul-tolerance politik over for bestikkelse og korruption. Med undtagelse af oversættelse af nødvendige dokumenter anbefaler ambassaden på det kraftigste, at man ikke betaler personer uden for ambassaden for ydelser, der er knyttet til ansøgning om visum eller pas. Bemærk venligst, at ambassaden ikke anbefaler personer, der oversætter eller forbereder ansøgninger. I tilfælde af klager eller anmeldelse af bedrag, send venligst en e-mail på dansk eller engelsk til damambum.dk med navn og telefonnummer.